Startside

Klubben

Kontakt

Aktiviteter

Turnering

Klubregler

Links

Redaktør

Teori

Billede

 

 

Skævinge Bridgeklub

Undervisning

Undervisningsmateriale.
Vi underviser efter Villy Dams lærebøger Bridgevejen bog 1 - 2 - 3 og 4.
Har du spørgsmål vedrørende kursernes indhold, så kontakt Eigil Agergaard på E-mail eller telefon 4824 1765.
Bog 1 er for spillere, der aldrig har spillet bridge før. Vi starter altså helt fra bunden.
Bog 2 er en fortsættelse af bog 1.
Bridgevejen 1 og 2 giver dig mulighed for at beherske de mest almindelige spille- og meldemetoder.
Når du mestrer disse to bøger, er du bedre stillet end flertallet af klubspillerne i dag.
Bog 3 er for spillere, der er rimeligt hjemme i grundsystemet. Der lægges vægt på at få samlet det store overblik, og der repeteres fra bog 1 og 2.
Endelig er der bog 4, som omfatter de mere raffinerede teknikker og værktøjer. Det vil nok ikke være aktuelt at du forsøger at anvende dem alle. Aftal nøje med din makker, hvilke i med fordel klan anvende og som i begge er fortrolige med.
Undervisningen bliver støttet ved hjælp af plancher på overheadprojektor.

En spilleaften:
Spillerne er fordelt på to hold efter spillestyrke.
Begge hold spiller turneringer hver aften. Turneringerne omfatter periodevis Howell - Mitchell og holdturneringer.
Antallet af spil forholder sig til det enkeltes holds spillehastighed. Kampresultaterne vil kunne ses på vores hjemmeside ved middagstid den efterfølgende dag.
Det mindre øvedes holds spillere har under aftenens spil mulighed for at få råd og vejledning i aktuelle melde- og spilsituationer, ofte med henvisning til den netop afsluttede teorilektion.

Til bridge interesserede.
Har du lyst til at se, hvordan vi hygger os i klubben, er du altid velkommen på en spilleaften, så kan du også se hvordan spillet foregår.
Henvendelse herom kan ske til Arne Jensen, tlf. 4821 0988.

Undervisningsplan

Bridgenoter

"En spiller kan vide alt om bridgeteknik, men hvis han ikke forstår sig på psykologi eller på, hvordan spillerne ved bordet skal tages, så kan han ikke begå sig".
                                   Ely Culbertson

"Heldigvis er bridge ikke en videnskab,
men en kunst"
                          Victor Mollo
"Den største betingelse for nogen menneskelig stræben er erfaring.
Det tager år at blive en virkelig stor bridgespiller".                              
                         Matthew Granovetter
"Hvis du ønsker at blive bedre til
bridge, er der ingen vej udenom:
du er nødt til at repetere,
før teorien sætter sig på din rygmarv.
Gentagelse er 90% af al indlæring".
                   Frit efter Henrik Birkvig