|
| |
 |
Skævinge
Bridgeklub |
 |
Turnering
Resultater
--- Klik venstre museknap på "Resultater" -- og de
kan ses på ny side.
For at komme tilbage til vores hjemmeside --- klik "tilbage" -knappen!
Såfremt du er interesseret i at se, hvilke mesterpoint du - eller os andre har
opnået, så kan du klikke
HER.
Turneringsafvikling
I klubbens turneringer gælder følgende regler og love i den angivne
prioritetsrækkefølge:
Vore egne klubregler, Danmarks Bridgeforbunds turneringsreglement, som beskrevet
bl. a. i klubhåndbogen og "De internationale love for turneringsbridge".
Turneringslederafgørelser.
Det er en naturlig del af bridgen, at en uregelmæssighed afgøres af en
turneringsleder. Herved undgås, at de involverede parter bliver en del af
tvisten. Man må ikke spille videre, før Tu-lederen har truffet en afgørelse.
Spillerne tilkalder Tu-lederen på en
måde, der ikke er krænkende for modparten, fremlægger kendsgerningerne, som man
opfatter dem på en objektiv måde, og accepterer Tu-lederens afgørelser - også i
tilfælde, hvor afgørelsen går ens side imod.
Imidlertid kan enhver afgørelse appelleres, og det er en del af spillet
at appellere en afgørelse, hvis man er overbevist om, at den er fejlagtig.
Ingen laver fejl med vilje, og det kan være vanskelig for Tu-lederen at træffe
en retfærdig afgørelse ved bordet. Det burde ikke føles som en
personlig krænkelse hvis en Tu-lederafgørelse går én imod.
Regler for turneringer
1. Justering af score ved substituering
A. Udeblivelse:
Såfremt et par udebliver uden afbud, tilkendes i parturnering 0 points, (minimum
score) og i en holdturnering - 5 KP. Klubledelsen kan justere straffen i
tilfælde af force majeure.
B. Parturnering:
Såfremt begge spillere i et par er substituerede, justeres scoren således, at
hvis substitutterne scorer middel eller derover, bliver scoren justeret til
middel score, spiller de under middel bliver denne score gældende.
C. Holdturnering:
Ved højst 2 substitutter foretages ingen justering. Ved 3 eller 4 substitutter:
Vinder substitutterne holdkampen bliver den justeret ned til score 11- 19, taber
de mere end 11 - 19 bliver resultatet gældende.
D. Enkeltmandsturnering:
En substitut i enkeltmandsturnering over flere aftener bør ikke forekomme, så
hvis man ikke kan spille begge/alle aftener, må man melde fra. Hvis det
alligevel skulle forekomme på. evt. sygdom eller andet, kan man højst opnå
middel.
E. Justering af modspillers score ved substituering:
I en par - eller enkeltmandsturnering påvirkes de andre spilleres scorer ikke af
justering på grund af substituering. Den score der forekommer ved bordet bliver
aktuel.
2. Mesterpoints og præmier:
Fordeling af mesterpoints sker på grundlag af den opnåede score inden justering.
3. Ligestilling:
Hvis 2 eller flere står lige i en par - eller enkeltmandsturnering, er
stillingen før en spilleomgangs begyndelse afgørende. Hvis 2 hold står lige, er
deres indbyrdes opgør afgørende. Hvis indbyrdes opgør er endt uafgjort (samme
IMP og KP tal) afgøres placeringen ved at beregne differencen i den totale IMP
score.
Klik til toppen.
|